Århus Terapi

 

 

Forside

 

Kontakt

 

Hvorfor gå i terapi?

 

Følelsen af at noget mangler

 

Mere bevidsthed, lykke, tillid og balance

 

Mening med livet

 

Min baggrund

 

Kort præsentation og opsummering

 

Praktiske oplysninger

 

Links

 

 

 

Forsøget på at blive mere bevidst er en vej til dyb lykke

At være bevidst er ikke det samme som at vide alt. Hverken om sig selv eller andre. Men forsøget på at blive mere bevidst og klogere på sig selv, kan være en vej til at komme til en følelse af dyb, dyb mening og voksende livsglæde.

 

Men det at blive klogere på sig selv er ikke kun sjovt. Det kræver også, at man er åben for at se på det, man ikke har lyst til. Nogen kalder dette, at man skal lære ”at spise hund”. Og sådan kan det nogle gange føles, når man bliver bevidst om nogle ting hos sig selv, som egentlig er et ret fastgroet mønster, som hverken man selv eller andre er godt tjent med.

  

Terapi – bevidsthed, tillid og balance

I min terapi forsøger jeg ikke at løse problemer på traditionel vis. Jeg forsøger at hjælpe med at skabe bevidsthed, tillid og balance. For som jeg oplever det, er denne tilstand en ny måde at leve i verden på, hvor det ikke kun handler om at løse problemer.

 

Det handler snarere om at få en oplevelse af ikke at føle sig magtesløs fanget i knudepunkter, når vanskelighederne opstår, men i stedet at kende muligheden for at gå et andet sted hen med eller i sig selv. Dette kan blive en faktor jo længere tid, man vælger at følge terapien, og jo mere kompromisløs man er i sin søgen.

 

Det at være bevidst kan opleves eller føles som mange ting – fx kan man føle sig meget vågen samtidig med, at man er meget afslappet. Det kan også være en følelse af enorm livsglæde ved at åbne op for flere sider af sig selv, som måske har ligget i dvale i mange år. Det kan både være fine kvaliteter og store vanskeligheder.

 

 

 

Århus Terapi © 2010 • Privacy Policy • Terms of Use